Mød trænerne
I SØAM er vi 14 trænere som alle er certificerede via uddannelse hos DGI eller er igang med at blive det.
Gennem træneruddannelsen har vi fået viden om løbeteknikker, fysiologi, ernæring og væskeindtag ift. optimal præstation, skadesforebyggelse, motivation og psykologien omkring løb i det hele taget.
Med træneruddannelsen og vores egen løbeerfaring i bagagen, vil vi hjælpe dig til en velafbalanceret træning målrettet det niveau du træner på, så du får de bedste muligheder for at nå dine mål.
Har du spørgsmål til teknikker, træningsformer, udstrækningsøvelser mv. så spørg os. Vi hjælper dig gerne. Men husk, at vi jo ikke er fysioterapeuter og derfor ikke kan rådgive om deciderede skader eller skadelignende ting. Til gengæld har vi stor løbeerfaring og kan i mange tilfælde godt guide til øvelser som kan afhjælpe mindre overbelastningsproblematikker mv.
Alle SØAM’s træningshold kan ses her. Vi har hold som passer til stort set alle tempi og distancer samt et walker-hold.
Udover vores normale træning starter vi jævnligt programtræningshold op, så hvis målsætningen er at øge distancen fra 5 til 10 km eller at træne op til halv- eller hel marathon er det også muligt.
Mangler du information? I så fald er du meget velkommen til at kontakte vores Trænerudvalg via kontaktformularen.

Per Halling, træner for Gråt hold (walkerhold)
Jeg er træner på vores walkerhold, og har selv en del erfaring i powerwalk og længere ture på mellem 30 og 100 km i forskelligt terræn. På walkerholdet går vi varierede ture, hvor der er plads til både træning og en sludder undervejs. Vi går 6-8 km på mellem 1 time og 1 time og 20 minutter.

Carsten le Fevre Simonsen, Begynderløbeholdet
Begynderløbeholdet er for dig der aldrig har løbet før og for løbere som har haft skader og ønsker at starte helt forfra for at undgå at skaden kommer igen. Vi følger et 12-ugers program, med den målsætning at alle lærer at løbe 5 km. (tilmelding i toppen af siden under “Bliv medlem”).

, træner for Hvidt hold
På Hvidt hold løber 5-8 km. Underlaget varierer fra gang til gang afhængig af om vi løber i skoven eller på stisystemerne i nærområdet. På Hvidt hold laver vi også bakketræning, fartlege og intervaltræning. Se træningstempo og distance her.

Susanne Friland Jensen, træner for Gult hold
Gult holds træning er varierende. På den lyse tid af året løber vi en del i skoven. I de mørkere måneder går træningsturene rundt i lokalområdet. Vi træner bakketræning, løber intervaltræning og har lidt længere ture som har fokus på udholdenhed. Se træningstempo og distance her.

Finn Legard Nielsen, træner for Grønt hold
Jeg er DGI/DAF-uddannet løbetræner med temakurser i ”sundhed og ernæring” samt ”idrætsskader”. Mit princip er polariseret træning. Dvs. at vi enten løber ”langt og langsomt” for at give udholdenhed, eller ”hurtigt” (interval/tempo) for at give fart. Vi løber på grus, asfalt og i terræn, da det giver styrke- og koordinationstræning. Se træningstempo og distance her.

Per Nielsen, Træner Rødt hold
, træner for Blåt hold
Vi løber 12-18 km og tilrettelægger løbetræningen så den veksler mellem lange, rolige ture og ture hvor der er indlagt træningspas med intervaltræning. Turene foregår på både skovstier og asfalt afhængig af vejrforholdene og årstiden. Se træningstempo og distance her.

Andreas Milán, træner for Lilla hold
Holdet er for løbere som har målsætning om at løbe en marathondistance på mellem 3 og 4 timer eller en halvmarathon på 1,5-2 timer. Tirsdage og torsdage løber vi 10-12 km, laver intervaltræning og dyrker den interne konkurrence. Om lørdagen løber vi den lange tur (16-18 km). Holdet løber jævnligt sammen med andre SØAM-hold. Se træningstempo og distance her.

Claus Nielsen, træner for Brunt hold (trailhold)
Trailholdet er for løbere der vil kombinere asfalt-træning med kuperet terræn. Her får du gode højdemeter, kuperet terræn, løbeteknik, løb med pandelampe i de mørke måneder i skoven – og i det hele taget gode løbeoplevelser. Se træningstempo og distance her.

Claus Lindbjerg, kontaktperson ifm. eliteløbernes træning
Jeg koordinerer træningen for SØAM’s hurtigste løbere. Vi mødes til intervaltræning med lange træningspas to gange om ugen og kombinerer det med en ugentlig lang træningstur afhængig af målsætninger. Eliteløberne sætter hold i forhold til “dagsformen” og stiller op til Danmarksmesterskabsløbene.