Landsbyløbet: Praktisk info – Velkommen til SØAM – Stenløse – Ølstykke Atletik og Motion

praktiske info

Aflyst – Landsbyløbet 2022

 

Det er med stor beklagelse, at vi desværre må aflyse Landsbyløbet 2022.

Løbet kræver store ressourcer til planlægning og gennemførsel, og dem har vi ikke på nuværende tidspunkt.

Vi kan endnu ikke sige, om vi kommer tilbage i 2023.

Med ønsket om god vind på løbestierne.


Her finder du information om tilmelding, starttider, parkering, bade- og omklædningsmuligheder mv.

Tilmelding og betaling

Se under punktet “Tilmelding og startliste” i menuen til venstre. Her ses også startnummerpriserne. 

Startnumre refunderes ikke, men det er muligt at overdrage nummeret til en anden løber. Navnet på startnummeret kan ændres ved at sende en mail til landsbylobet@soam.dk inden sidste tilmeldingsfrist.

Afhentning af startnummer
Startnumre skal afhentes i Smørum Centret eller på løbsdagen i Kulturhuset. Startnumre sendes ikke.

Se afhentningstidspunkter under “Tilmelding og startliste” i menuen til venstre. Her ses også startnummerpriserne.

Ændring af distance
Ændring af distance sker ved at sende en mail til landsbylobet@soam.dk inden sidste tilmeldingsfrist. Efter sidste tilmeldingsfrist kan distancen ændres ved henvendelse i Stævnesekretariatet på løbsdagen. 

Ved ændring af distancen til en længere rute, betales differencen i tilmeldingsgebyret. Ved ændring af distancen til en kortere rute, refunderes differencen ikke.

Tidsplan og starttider
Kl. 11.00  Stævnesekretariatet åbner i Kulturhuset (tilmelding, afhentning af startnumre osv.)
Kl. 13.05  Fælles opvarmning for halvmaraton-løbere og Børneløbet
Kl. 13.20  Halvmarathon
Kl. 13.25  Børneløb
Kl. 13.30  10 km powerwalk
Kl. 14.00  Fælles opvarmning for 5 km og 10 km
Kl. 14.15  10 km løb
Kl. 14.30  5 km løb
Kl. 14.35  5 km powerwalk
Kl. 15.30  Præmieoverrækkelse
Kl. 15.50  Lodtrækning om virkelig flotte præmier

Løbsdistancer
I Landsbyløbet kan du vælge mellem følgende distancer:

  • Børneløb 3,2 km (til og med 12 år fyldt på løbsdagen)
  • 5 km løb/powerwalk
  • 10 km løb/powerwalk
  • 1/2 maraton

Du finder beskrivelser af ruterne under menupunktet “Tjek ruten” i menuen til venstre.

Depoter/forplejning
På alle væskedepoter er der vand og energidrik.
I målområdet er der vand, saft, frugt og energibarer til løberne.

Væskedepoterne er markeret på rutekortene. Se menupunktet “Tjek ruten”.

Børneløbet – må mor og far løbe med?
Børneløbet foregår på stierne i Smørum. Børnene krydser ingen veje med motorkøretøjer, og trafiksikkerheden er derfor i orden. For de mindre børn kan det alligevel være rart at have en voksen ved sin side, og mor og far må meget gerne løbe med. Det kræver ingen tilmelding for de voksne.

Start og målområde
Alle ruter starter og slutter ved Kulturhuset, Flodvej 68, 2765 Smørum.

Foran Kulturhuset er der en stor græsplæne, hvor der er god plads til tilskuere. Du og dine løbevenner er meget velkomne til at medbringe telt/pavillon og sætte det op på græsset.

I start-/målområdet er der sjove aktiviteter for både børn og voksne. Der er også opsat boder hvori der kan købes kage, kaffe, kolde drikkevarer og grillpølser.

Der er toiletter i Kulturhuset samt i Smørum Idrætscenter som ligger cirka 300 meter fra Kulturhuset.

Parkering
Der er muligheder for at parkere ved Boesagerskolen, Smørum Centret, Rådhuset og Lægehuset. Alle parkeringspladser er indenfor 200-300 meter fra Kulturhuset. Vær dog opmærksom på at der mange steder er tidsbegrænset parkering. Der er ikke mulighed for at benytte Kulturhusets parkeringspladser, da de anvendes til start-/målområde.

Omklædning og bad
Der er mulighed for omklædning i Smørum Idrætscenter (300 m fra start/mål) frem til kl. 16 hvor Idrætscentret lukker. Vi anbefaler dog omklædning hjemmefra.

Opbevaring af bagage
Bagage kan opbevares i Stævnesekretariatet. Opbevaring sker på eget ansvar. Bagagen skal være mærket med navn eller startnummer. Bagagen opbevares i et aflukket rum og udleveres på forespørgsel til den, som oplyser navn/nummer.

Elektronisk tidtagning ved brug af chip
Landsbyløbet anvender elektronisk tidtagning til alle distancer. Din start- og sluttid registreres ved hjælp af en chip, som er integreret i startnummeret. Uden startnummer, ingen tid!

Ændrer du løbsdistance efter starten er gået, skal du gå til Stævnesekretariatet og gøre opmærksom på ændringen STRAKS efter du er kommet i mål.

Brutto- og nettotider
Bruttotiden er tiden fra løbet skydes af og til løberen er i mål.
Nettotiden er tiden fra løberen passerer startmåtten (mållinjen) og til løberen kommer i mål.
Vinderne kåres efter bruttotiden – altså først over målstregen. Nettotiderne oplyses, men bruges ikke til kåring af vindere.

Hvis du ikke løber for at vinde løbet, er det derfor uden betydning for din tid, om du starter først eller sidst i startfeltet. Vi råder derfor de hurtige løbere til at stille sig forrest, og de langsommere løbere til at vælge en plads bagest i feltet. På den måde kommer alle bedst muligt fra start uden at løbe i vejen for hinanden.

Resultatlister og diplom
Løbsresultaterne vil kunne ses her umiddelbart efter løbets afslutning, og her vil du også kunne printe dit Landsbyløbsdiplom.

Spørgsmål
Har du spørgsmål på selve dagen, kan du få svar i Stævnesekretariatet i Kulturhuset, Flodvej 68, 2765 Smørum (samme sted som løbet starter/slutter).

Har du spørgsmål inden løbet, er du velkommen til at skrive til os: landsbylobet@soam.dk

Vi ønsker dig en rigtig god løbeoplevelse
Landsbyløbet