Vil du gerne begynde at løbe
– men du vil ikke løbe alene
Hold øje med siden her, som vil blive opdateret med nærmere information, når vi har et nyt begynderhold klar.
Vi starter begynderhold i løbet af foråret 2025 – træn op til at løbe 5 km.
Om begynderholdet
Begynderholdet er et 5 km. løbeforløb, som er planlagt til at hjælpe dig med at komme godt og sikkert i gang, så du undgår skader og overbelastning.
Det vigtigste på begynderholdet er, at du får en god løbeoplevelse og en positiv og motiverende start på løberlivet. Vi fokuserer ikke kun på at nå de 5 km., men også på at det skal være sjovt.
Hvem kan være med?
Begynderholdet er for dig, som gerne vil opleve eller genfinde løbeglæden sammen med andre. Du behøver ikke at være i løbeform eller have løbeerfaring.
Hvordan træner vi?
Vi bygger stille og roligt løbeform op med en kombination af gang og løb. Vi øger gradvist både afstanden og intensiteten af løbetræningen – du vil hurtigt mærke forbedringer.
Undervejs vil vi også lave fartlege, løbeøvelser og intervaltræning. Vi løber forskellige ruter i både skov, på markveje og asfalt.
Hvornår træner vi?
Vi træner tre gange om ugen; tirsdage og torsdage kl. 18.00 samt lørdage kl. 10.00 – og det gør vi hele året, i alt slags vejr, med et smil på læben.
Der er altid et hold løbevenner, der venter på dig – også de dage, du har svært ved at komme afsted!
Hvor træner vi?
Vi løber som udgangspunkt fra vores klubhuset på “Skyhøj” Roskildevej 22A, Ølstykke, hvor der er bade- og omklædningsfaciliteter. I klubhuset hygger vi efter løbet over en kop te/kaffe eller vand.
Nogle gange kan træningen starte andet sted alt afhængig af programmet.
Hvad bagefter?
Når forløbet er slut, er du klar til at træne videre på et af vores andre løbehold. Vi vil sammen finde ud af, hvilket hold du bedst fortsætter din træning.
Pris og Tilmelding
Det koster 375 kr. – udover begyndertræningen får du 1 års kontingent med efterfølgende træning og deltagelse i klubbens øvrige aktiviteter.
Du er meget velkommen til at deltage et par gange, før du beslutter dig.
Tilmelding til Begynderløbeholdet sker via linket “Bliv medlem”.
Har du spørgsmål til holdet og/eller træning, er du meget velkommen til at kontakte os på mail: begynderhold@soam.dk