Stafet for Livet
SØAM støtter hvert år Stafet for Livet. Stafetten holdes den anden weekend i juni, og deltagelsen fra SØAM plejer at være meget, meget stor.
Mellem 60 og 90 medlemmer deltager. Nogle kommer forbi nogle få timer og giver den gas på ruterne – løbetræningen kan jo ligeså godt foregå dér – mens andre møder op med luftmadras og sovepose og er på benene nat og dag weekenden igennem.
SØAM’s medlemmer betaler selv deres tilmeldingsgebyr, mens SØAM bidrager med telte, drikkevarer weekenden igennem, slik, chips og god morgenmad.
Mange SØAM’ere medbringer lidt hjemmebag til et fælles kagebord eller andet godt som kan holde sukkerniveauet oppe.
SØAM har gjort stafetten til sin lokale “mærkesag”, og vi nyder at kombinere vores passion for at løbe og walke med det gode formål som Stafet for Livet er.