B&O byggeindustri A/S
Rema1000 Ølstykke
B&O byggeindustri A/S

Stenløse - Ølstykke Atletik og Motion

Vi løber sammen - vil du med?

«
December
»
mantironstorfrelørsøn
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031 

Direct Login:

Landsbyløbet

Landsbyløbet starter igen i 4. juni 2016!

Efter et par års pause starter Landsbyløbet igen lørdag d. 4. juni 2016. Nu som et samarbejde mellem SØAM og den "gamle" Landsbyløbsgruppe. Vi glæder os til at byde velkommen til løbet, som afholdes i samme "ånd" som tidligere løb men med ekstra bonus i form af nye kræfter, flere løbere og stor løbserfaring fra SØAM. 

5km, 10km, halv-marathon og børneløb

Landsbyløbet har tre motionsløb (5km, 10km og halv-marathon). Ruterne starter ved Kulturhuset i Smørum og går alle gennem én eller flere af Landsbyerne omkring Smørum. Deraf navnet.

Desuden har vi et Børneløb (3,2 km), hvor børnene løber på de store stier i Smørum og således trygt kan gennemføre løbet uden at komme i nærheden af biler.  

Hvorfor løbe med i Landsbyløbet?

Hoved-idéen med Landsbyløbet er at skabe og udvikle et festligt arrangement, der kan samle alle i Egedal omkring en aktivitet, hvor det seriøse, det folkelige og det fornøjelige løber hånd i hånd. Unge og gamle, hurtige og langsomme, erfarne eller nye løbere, alle er velkomne. Ved at deltage i Landsbyløbet er du med til at skabe en festlig dag, hvor vi alle kan samles om frisk luft og motion, uanset om vi er i familie, kollegaer, venner eller måske endda konkurrenter på løberuten. 

 

Tilmelding og praktisk information

Der er åbent for tilmelding til Landsbyløbet. Se menuen til venstre for tilmelding, praktisk info osv. 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anne Mikkelsen på info@landsbylobet.dk eller tlf. 70 26 33 44.